I forbindelse med vores juleudstilling i Vipperød lørdag den 9. november, inviteres I til julefrokost med Schnauzer/Pinscher-vennerne.
Der holdes frokostpause efter racebedømmelserne og inden fælles-konkurrencerne cirka kl. 13:00 – 14:30, hvor vi serverer julebuffet udefra bestående af fiskefilet med remoulade, blanke sild med karrysalat, leverpostej med champignon, hønsesalat på ananasring, kamsteg med rødkål og ris a la mande.
Pris: 125,- pr. person – halv pris for børn under 12 år.
Herudover sørger vi for at der kan købes øl og vand.
Tilmelding sendes på mail til udstilling@dspk.dk – husk at angive hvor mange I kommer. Betaling sker ifm. tilmelding til kasserer Lykke på MobilePay: 56 655 eller kontonummer: 2413 – 5907 991 360 (Nordea).
Tilmelding og betaling er bindende og skal ske senest den 24. oktober 2019.
Vi forbeholder os ret til at aflyse ved for få tilmeldinger.
Vi håber, I vil fejre året der gik i DSPK sammen med os, og vi glæder os til at se Jer i Vipperød!
Julehilsner fra udstillingsudvalget